• +45 31 69 06 90
  • info@cpraad.dk

Din boligforenings partner i renovering & vedligeholdelse

I samarbejde med bestyrelsen hjælper vi boligforeninger med renovering, vedligeholdelsesplaner og tilsyn fra start til slut af jeres projekt.

Vedligeholdelse, renovering og ombygning

CP Rådgivende Ingeniører er ekspert i boligforeninger lige fra totalrenovering til mindre renoveringsopgaver. Fx:

  • Facaderenovering
  • Udskiftning af vinduer og døre
  • Renovering af trappeopgange inkl. døre
  • Fugtsikring af kælder
  • Udskiftning af vandrør og faldstammer
  • Optimering/udskiftning af varmeanlæg
  • Energioptimering

Vores CV dokumenterer solid erfaring

Hos CP Rådgivende Ingeniører ved vi, hvad vi har med at gøre. På vores CV har vi fx:

  • 300+ køberrådgivningsgennemgange
  • 85 afleveringer i forbindelse med nybyg
  • Udskiftning af 5.200 kvm tag
  • Udskiftning af vinduer i 347 boliger
  • Istandsættelse af vinduer i 40 boliger
  • Isolering af gavle i 10 boligforeninger
  • Udskiftning og relining af faldstammer i 401 boliger
  • Udskiftning af vandrør i 436 boliger
  • Renovering af badeværelser i 120 boliger
  • Renovering af facader i 11 foreninger
  • Renovering af 32 trappeopgange
  • Etablering af dørtelefonanlæg i 295 boliger
  • Opsætning af altaner i 92 boliger
  • Udskiftning af kloak og/eller fugtsikring i 270 boliger

Vi rådgiver om alt fra daglig drift til større renoveringsprojekter

Uanset om I står over for akutte udfordringer eller skal planlægge langsigtede forbedringer, er det afgørende med den rette byggetekniske rådgivning. Vi hjælper jer med at skabe overblik, undgå fejl og få mest muligt ud af jeres investering – både teknisk og økonomisk.

Byggeteknisk rådgivning

Vi rådgiver uafhængigt om byggetekniske forhold, så I kan træffe sikre beslutninger ved skader, renovering eller vedligehold.

Tilstandsrapporter

Få en faglig og dokumenteret vurdering af bygningens tilstand. Gør det nemt for både bestyrelse og beboere.

Vedligeholdelsesplaner

Vi udarbejder vedligeholdelsesplaner, så I får styr på budget, prioritering og fremtidig drift af ejendommen.

Tag og facaderenovering

Vi vurderer taget og facadens stand og rådgiver om løsninger, der sikrer ejendommen mange år frem.

Radiator, vandrør og faldstammer

Hos CP Rådgivende Ingeniører har vi vores egen VVS-ingeniør, der er jeres garant for den faglige viden, som er nødvendig.

Få styr på budgettet

Med en vedligeholdelsesplan og et budget undgår boligforeningen uforudsete og unødige udgifter.

Kan kun anbefale Casper. Vi brugte ham i forbindelse med en brand hvor 6 lejligheder blev vand eller røgskadet. Han er knivskarp, og ser alle fejl og mangler.
Vi var i meget trygge hænder.

Inge wigandt Kristensen

Ofte stillede spørgsmål om byggerådgivning 

Hvornår giver det mening at tage en byggeteknisk rådgiver ind?

Det giver især mening at inddrage en byggeteknisk rådgiver, når en beslutning kan få betydning for økonomi, drift eller beboernes hverdag. Det kan for eksempel være ved større renoveringer, udskiftning af tag, facade, vinduer, VVS-installationer, faldstammer eller varmeanlæg.

En rådgiver kan også være værdifuld tidligt i processen, før der er indhentet tilbud eller truffet beslutning på generalforsamlingen. På den måde får bestyrelsen et teknisk og økonomisk beslutningsgrundlag, inden projektet bliver for konkret. Det mindsker risikoen for fejlinvesteringer, uklare tilbud og uforudsete udgifter senere i forløbet.

Hvordan foregår samarbejdet med bestyrelsen?

Samarbejdet tilpasses den enkelte boligforening og bestyrelsens behov. Nogle bestyrelser ønsker tæt sparring gennem hele processen, mens andre primært har brug for en uvildig vurdering, et budget eller en konkret anbefaling, der kan præsenteres for beboerne.

Typisk starter samarbejdet med en afklaring af ejendommens udfordringer, bestyrelsens ønsker og eventuelle økonomiske rammer. Herefter kan vi hjælpe med teknisk gennemgang, prioritering, budgettering, indhentning af tilbud og opfølgning på arbejdet. Målet er, at bestyrelsen får et trygt og overskueligt forløb med én faglig rådgiver, der holder styr på processen.

Hvad kan CP Rådgivende Ingeniører hjælpe vores boligforening med?

Vi hjælper boligforeninger, andelsboligforeninger og ejerforeninger med at skabe overblik over ejendommens drift, vedligeholdelse og kommende byggeprojekter. Det kan være alt fra en teknisk vurdering af ejendommens stand til udarbejdelse af vedligeholdelsesplan, budgetoverslag, prioritering af renoveringsopgaver, udbud, tilsyn og aflevering.

For mange bestyrelser handler udfordringen ikke kun om byggeteknik, men også om at træffe de rigtige beslutninger på vegne af mange beboere. Derfor fungerer vi som en faglig sparringspartner, der oversætter tekniske forhold til klare anbefalinger, økonomiske konsekvenser og konkrete næste skridt.

Kan I hjælpe med at skabe overblik over flere projekter på én gang?

Ja. Mange boligforeninger står med flere opgaver samtidig, for eksempel tag, facade, vinduer, varmeanlæg, faldstammer eller fugtproblemer. Her hjælper vi med at vurdere, hvad der haster, hvad der kan vente, og hvilke opgaver der med fordel kan sammentænkes.

Det kan være dyrt at se hver bygningsdel isoleret. Hvis stillads, adgangsforhold eller beboerhåndtering allerede indgår i ét projekt, kan der være økonomiske og praktiske fordele ved at planlægge flere arbejder samlet. Vi hjælper bestyrelsen med at få overblik over rækkefølge, risiko, økonomi og tidshorisont.

Hvordan sikrer I langsigtede løsninger?

Vi ser på ejendommen som en helhed. En løsning skal ikke kun fungere teknisk her og nu, men også give mening i forhold til drift, vedligeholdelse, økonomi og bygningens fremtidige behov.

Det betyder, at vi vurderer sammenhænge mellem bygningsdele og installationer. Eksempelvis kan en facaderenovering have betydning for fugtforhold, energiforbrug og vinduernes levetid, mens en udskiftning af faldstammer bør ses i forhold til badeværelser, adgangsforhold og beboergener. Formålet er at hjælpe boligforeningen med løsninger, der er robuste, realistiske og økonomisk gennemtænkte.

Hvor i landet hjælper I boligforeninger?

Vi hjælper boligforeninger på Sjælland og Fyn, herunder blandt andet København, Roskilde og omegn. Opgaverne spænder fra mindre tekniske vurderinger og gennemgange til større renoveringsprojekter, hvor der er behov for projektstyring, udbud, tilsyn og opfølgning.

For boligforeninger er lokal erfaring en fordel, fordi bygningstyper, alder, myndighedskrav, adgangsforhold og entreprenørmarked kan variere fra område til område. Derfor lægger vi vægt på rådgivning, der både tager højde for ejendommens tekniske stand og de praktiske forhold omkring gennemførelse.

 

Hvad koster byggeteknisk rådgivning til en boligforening?

Prisen afhænger af opgavens omfang, kompleksitet og hvilken type rådgivning boligforeningen har brug for. En mindre teknisk vurdering kræver markant færre timer end et større renoveringsprojekt med projektmateriale, tilbudsindhentning, byggemøder, tilsyn og aflevering.

Vi aftaler altid rammen for rådgivningen fra start, så bestyrelsen ved, hvad der indgår, og hvad næste skridt er. For nogle boligforeninger giver det mening med en afgrænset opgave, mens andre har brug for løbende rådgivning eller totalrådgivning gennem hele projektet.

Gode hjem og glade kunder

Vi stræber hver dag efter at yde den bedst mulige byggetekniske rådgivning målt på både faglig kvalitet, forståelighed, gennemsigtighed og tryghed. Derfor bliver man ret glad, når en boligforening i forbindelse med tilstandsrapport og vedligeholdelsesplan siger: “Yderst kompetent og anvendelig… sparring. Casper rådgav os i forbindelse med fugt i vores kælder, både mht. mulig årsag og udbedring. Casper er god til at oversætte de tekniske termer og forklare.”

Du kan læse mere om nogle af de projekter, jeg har hjulpet boligforeninger med i forhold til budgetter, handlingsplaner, projektledelse, tilsyn og aflevering samt 1-årsgennemgang.

Vi kan enten tilbyde totalrådgivning til boligforeninger, eller hjælpe med mere afgrænsede områder. Læs om fastprisaftaler og medgået tid her.